top of page

Seværdigheder

Bjergene

Har man bil til rådighed, er omegnen værd at udforske. Det kan anbefales at tage en dagstur (rundtur) til f.eks. byerne Sedella, Salares, Canillas de Albaida, Arches og Arenas, der alle har en del cafeer med mad af varierende kvalitet -og masser af lokal stemning.

 

Malaga er en meget spændende og flot by at gå rundt i. Der er mange rigtigt gode restauranter at vælge imellem. http://m.b.dk/rejseliv/madglad-i-malaga. Besøg også Museo Picasso og Plaza de Toros – Spaniens ældste (1874) og største tyrefægterarena. ​I den 6.300m2 store bygning El Cubo, i Malagas flotte havneområde, åbnede byens Centre Pompidou i 2015. Centret inviterer på en rejse gennem kunsten i det 20. og 21. århundrede og har en permanent udstilling af mere end 90 kunstværker. Når I får tid til det, så besøg også Manquita, Malagas smukke Katedral og den mere end 1000 år gamle Alcazaba fæstning samt byens vartegn Castillo de Gibralfaro på toppen af Malaga

Tag også en tur til Granada med den berømte mauriske fæstning Alhambra. Det er en af de store seværdigheder og sammen med Catedral de Granada og den gamle bydel et besøg værd. Det tager 1 time og 30 minutter i bil at komme dertil fra Cómpeta.      

 

Bestil billetter hjemmefra. 

www.alhambradegranada.org/en/info/buyalhambratickets.asp

 

Frigiliana er en hyggelig lille hvid bjergby med mange gode spisesteder og små boder. Der er det meste af året mange turister i byen.

Nerja er også en hyggelig by ca. ½ times kørsel fra Cómpeta. Tag en tur ud på ”Balcón de Europa” og nyd udsigten ud over Middelhavet.

 

Ca. 4 km. øst for Nerja ligger Cueva de Nerja, som er en ca. 800 m lang drypstenshule. Den længste søjle (stalaktit sammenvokset med stalagmit) er ca. 31 m.

Gibraltar -Loymertours har busture fra Torre del Mar til blandt andet Gibraltar -nemt og relativt billigt, og så slipper man for at tænke på parkering.

 

El Caminito del Rey

Endelig kan en gåtur på den nyrenoverede kongesti i El Chorro området anbefales.

Stien ligger ca. en times kørsel fra Malaga ved Alora – El Chorro området - og blev bygget i 1905 af vandforsyningsselskabet, som skulle bruge en adgang mellem de to vandkraftværker, der lå i bjergpasset Desfiladero de los Gaitanes. For at gøre det lettere for mandskabet at tilse og transportere materialer mellem vandkraftværkerne, blev der hugget en sti ind i den stejle klippeside og lavet en hængebro, der strakte sig over en flere hundrede meter dyb bjergkløft.                                                                                                  

 

Det er en stor oplevelse – men højdeskræk ikke det bedste i denne sammenhæng. Vigtigt at bestille billetter i god tid.                          

bottom of page